Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Skabeloner

Skabeloner

En vejledning til studieordningsarbejdet

Når du skal udarbejde en studieordning, skal det foregå på baggrund af nogle konkrete skabeloner. Skabelonerne er opstillet i fold-ud kasser, der følger studieordningens opbygning. Her kan du både downloade skabelonerne samt finde vejledning og anbefalinger til udfyldelsen heraf.

I forbindelse med udarbejdelsen af en studieordning og udfyldelse af skabelonerne, kan du tage kontakt til SNUK, der kan guide og hjælpe dig i processen. Indstilling af studieordninger følger processen for studieordningsarbejdet.

Indstilling af ny studieordning eller studieordningsændring

Ny studieordning

Prodekanen for uddannelse har med uddannelseseftersynet besluttet, at det først er muligt at udarbejde en ny studieordning så denne træder i kraft året efter, at den eksisterende studieordning har haft et fuldt gennemløb.

Ændringer som udløser en ny studieordning:

  • Ændring af et fags placering – altså hvis et fag eksempelvis flyttes fra 2. til 1. semester

  • Ændring af bedømmelsesform (fra gradueret til bestået/ikke bestået eller omvendt)

  • Ændring af et fags titel

  • Ændring af et fags ECTS-vægtning


Ændringer af eksisterende studieordninger

Prodekanen for uddannelse har med uddannelseseftersynet besluttet, at ændringer i studieordninger ikke kan gennemføres før, at studieordningen har haft et fuldt gennemløb. Selvom en studieordning har haft et fuldt gennemløb, er det juridisk set ikke alle typer af ændringer som kan laves uden, at det udløser en ny studieordning. Samtidig vil det fortsat være op til vurdering i studienævn og af prodekan om en ændring kan gennemføres. Fagmiljøerne bedes derfor kontakte SNUK for hjælp til vurdering af om en ændring kan udarbejdes.

Ændringer som ofte kan foretages uden, at det udløser en ny studieordning:

  • Tekstændringer – f.eks. mindre justeringer i fagets formål, indhold eller undervisningsformer.

  • Ændring af eksaminationstiden – f.eks. ændring i mundtlig eksamen fra 45 min. til 30 min. eller bunden hjemmeopgave fra 14 dage til 7 dage.

  • Ændring af formkrav – f.eks. ændring af krav til opgavens længde

  • Ændring i tilladte hjælpemidler – f.eks. fra begrænsede hjælpemidler til alle hjælpemidler

  • Tilladelse eller afskaffelse af brug af PC ved skriftlig prøve under tilsyn

Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår ønskede ændringer til en studieordning udløser en ny studieordning og hvornår, der i stedet er tale om en revision af en eksisterende studieordning. Ved at kontakte SNUK, kan fagmiljøet få hjælp til den konkrete vurdering heraf.

Nedenstående er en oversigt over, hvilke ændringer, der kan udløse en ny studieordning og hvilke ændringer, der kan tilføjes under en revision. Vær opmærksom på, at oversigten er eksempler og ikke fastlagte regler. Der vil altid skulle foretages en individuel vurdering.

Skabeloner:

 

Indstilling af nye studieordninger

Indstillingsskemaet har til formål at præsentere den nye studieordningen og skabe gennemsigtighed i godkendelsesprocessen ved at tydeliggøre processen og de indkomne kommentarer til studieordningen. Indstillingsskemaet vedlægges som første side af studieordningen ved indstilling og bliver ikke en del af den endelige studieordning. I indstillingsskeamet finder du en vejledning til, hvordan skemaet udfyldes.

Indstillingsskemaet udfyldes løbende i processen og indeholder:

  • Uddannelsesnævnets præsentation af de vigtigste udviklingspunkter for studieordningen
  • SNUK’s vurdering af studieordningens proces, administrerbarhed og lovmedholdelighed
  • Instituttets vurdering af studieordningens ressourceeffektivitet og mulighed for studiefremdrift
  • Studienævnets kommentarer til indstillingen af studieordningen.
  • Prodekanens kommentarer til godkendelsen af studieordningen

OBS: Skabelonen benyttes udelukkende ved indstilling af nye studieordninger. Ved en studieordningsændring benyttes skabelonen studieordningsændring.

Studieoversigt

I studieordningens andet afsnit Studieordningens struktur, er både fagbeskrivelser (se næste fold-ud kasse) samt et studiediagram.

Studiediagrammet er et visuelt overblik over uddannelsens fag, deres ECTS-vægtning og type - dvs., hvilke fag, der er obligatoriske og, hvilke fag, der er valgfag. For at kunne lave studiediagrammet, skal der udarbejdes en studieoversigt. Skabelonen kaldes studieoversigt, da den rummer flere informationer end studiediagrammet - f.eks. informationer om uddannelsens prøver og ressourcer.

Studieoversigten har til formål at give fagmiljø, SNUK, studienævn, institut og prodekan et overblik over studieordningens censur, bedømmelse, variation i prøveformer, ressourceforbrug og progression.

Skabeloner:

Studieoversigten indstilles som en del af studieordningen og efterfølger indstillingsskemaet.

Om uddannelsen

Uddannelsens profil i form af Om uddannelsen beskrives i studieordningens første afsnit og skal give læseren et overordnet indtryk af uddannelsens formål, indhold, kandidaternes forventede nøglekompetencer samt hvilket arbejdsmarked uddannelsen sigter mod.

For at gøre dette, skal Om uddannelsen indeholde en todelt beskrivelse af:

Faglig profil

Beskriver i prosatekst uddannelsens formål, indhold, de studerendes vigtigste nøglekompetencer opnået på uddannelsen samt mulige arbejdsområder efter endt uddannelse. Den faglige profil kaldes i studieordningen "Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder"

Den faglige profil er vigtig, fordi den giver en helhedsorienteret præsentation af uddannelsen. Dette giver en forventningsafstemning i forhold til de studerendes uddannelsesvalg, inden de søger ind, samt hjælper dem efter endt uddannelse, ved at give en oversigt over de kompetencer, som de har fået med sig fra uddannelsen og, hvad de kan bruge dem til. Den faglige profil er samtidig et krav af uddannelsesbekendtgørelsen.

Med andre ord svarer beskrivelsen i den faglige profil på spørgsmålene:

  • Hvad skal den studerende lære gennem uddannelsen?
  • Hvad handler uddannelsen om?
  • Hvorfor er kompetencerne opnået på uddannelsen relevante?
  • Hvilke mulige arbejdsområder retter uddannelsen sig til for den studerende efter endt uddannelse?

Kompetenceprofil

Beskriver, hvilket indhold som uddannelsen beskæftiger sig med og hvilke faglige og generiske kompetencer som den studerende erhverver gennem uddannelsen. Kompetenceprofilen udformes i punktform inddelt i kategorierne; viden, færdigheder og kompetencer og skal afspejle kvalifikationsrammens niveau. Kompetenceprofilen ses af de studerendes eksamensbevise.

En velskrevet kompetenceprofil skal:

  • Gøre det klart for både studerende, undervisere og aftagere, hvilke emner uddannelsen beskæftiger sig med og hvilke faglige og generiske kompetencer den sigter mod.
  • Udformes i punktform gennem tre kategorier: viden, færdigheder og kompetencer.

  • Spejles i kvalifikationsrammen for at sikre at uddannelsens kompetenceprofil, både hvad angår kompetencedimensioner og kompleksitet, aligner med det pågældende niveau

  • Sikre, at de enkelte fag både fungerer som selvstændigt uddannelseselement og indgår i/bidrager til uddannelsen som helhed. Sidstnævnte fordrer at elementerne diskuteres i forhold til hinanden, hvad angår formål, faglige mål, indhold og prøveform.

  • Ligger inden for rammerne af uddannelses oprindelige godkendelse.

Vær opmærksom på, at kompetenceprofilen skal leve op til de faglige mindstekrav, hvis kandidaten skal have faglig kompetence til at undervise i et eller flere fag inden for gymnasiefagrækken.

Skabeloner:

Om uddannelsen indstilles som en del af studieordningen og efterfølger studieoversigten.

Fagbeskrivelser

Fagbeskrivelser er en del af studieordningens andet afsnit Studieordningens struktur. Studieordningens struktur indeholder både et studiediagram (se fold-ud kassen ovenfor) og fagbeskrivelser, der indeholder følgende elementer:

Fagbeskrivelsen

Fagbeskrivelser indeholder blandt andet fagets titel samt følgende elementer:

  1. Formål: Beskriver den didaktiske hensigt med faget, hvad den studerende skal lære gennem faget, fagets indhold og relevansen med faget i forhold til uddannelsen som helhed/i forhold til beskæftigelse. Formålet er vigtigt, fordi det giver en helhedsorienteret præsentation af faget.
  2. Faglige mål: Beskriver de udvalgte pejlemærker i form af viden, færdigheder og kompetencer, som anvendes til vurdering af i hvilken grad den studerende opfylder fagets formål. Det er vigtigt at disse kan udprøves med den valgte prøveform. Faglige mål  kan aldrig fuldt ud dække fagets formål. Der er altid tale om et valg og et fravalg.
  3. Bedømmelseskriterier: Beskriver hvordan graden af målopfyldelse vurderes. De svarer med andre ord på spørgsmålet: Hvad tæller ved vurdering af graden af målopfyldelse af de faglige mål? Sagt på en anden måde: hvad trækker op/ned i bedømmelsen af præstationens kvalitet?
  4. Prøveformer: Beskriver bestemmelser for prøveformen for den ordinær prøve og den eventuelle omprøve, herunder prøvens indhold, varighed, omfang, bedømmelsesform og censurform.
  5. Undervisningsformer: Det skal for hvert af studieordningens fag angives, hvilke undervisnings- og arbejdsformer som anvendes i undervisningen. En præcis beskrivelse af fagets undervisnings- og arbejdsformer hjælper den studerende til at forberede sig på undervisningen før fagets start og til at skabe den rette forventningsafstemning mellem underviseren og de studerende. Læs mere om undervisningsformer på AU Educate.

 

Skabeloner:

Fagbeskrivelserne indstilles som en del af studieordningen og efterfølger skabelonen “om uddannelsen”.