Hvad er en studieordning og hvilket formål har den?
En studieordning har til formål at give den rette formidling samt forventningsafstemningen om en uddannelse til både studerende, undervisere og omverden. Studieordningen viser derudover en sammenhæng mellem de enkelte prøver, de faglige mål, fagenes formål og uddannelsen overordnede kompetenceprofil samt sikrer det rette niveau på uddannelsen i forhold til kvalifikationsrammen og europæiske standarder.
Studieordninger er væsentlige styringsdokumenter for faglig og pædagogisk praksis. De er signal til omverdenen om, hvad der anses som kernefaglighed og kernekompetencer inden for en given uddannelse, samt hvordan uddannelsen forestiller sig, at læring sker og bedømmes.
En studieordning er samtidig en samling af regler for en uddannelse. Hvad der skal stå i en studieordning er fastsat i bekendtgørelserne, som er bestemmelser udstedt af ministeriet.
Læs mere om udarbejdelse af studieordningen.
Læs mere om formelle regler til studieordninger.
Studieordningerne er opdelt i følgende afsnit: 1. Om uddannelsen, 2. Uddannelsens struktur, 3. Generelle regler og 4. Ændringer i studieordningen, som du kan læse mere om nedenfor.
| Afsnittet "Om uddannelsen" beskriver uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder samt indeholder uddannelsens kompetenceprofil. |
Uddannelsens struktur | Afsnittet "Udannelsens struktur" indeholde både studiediagram, som visualiserer uddannelsens opbygning, samt fagbeskrivelser, der beskriver formål, faglige mål, bedømmelseskriterier, prøveformer samt undervisningsformer. Afsnittet viser progression og alignment mellem uddannelsens dele. |
| Afsnittet "Generelle regler" beskriver de gældende relger for uddannelsen, som opdateres årligt. Læs mere om de formelle regler for studieordninger. |
| Afsnittet "Ændringer i studieordninger" beskriver, hvilke ændringer, der er blevet indført i den aktuelle studieordning siden den trådte i kraft, samt hvornår ændringen blev gennemført. |
Studieordninger indeholder al generel information om en uddannelse, dets formål, struktur, regler, fag og eksamener. Det vil altid være studieordningens indhold som er det juridisk gældende, så det er vigtigt, at studerende og undervisere orienterer sig i studieordningen.
Kursuskataloget indeholder den specifikke information om et aktuelt kursusudbud. Den specifikke information vil typisk skifte fra år til år med det aktuelle udbud - f.eks. information om valgfag, aktuelle temaer, undervisere, tilrettelæggelse og udbudssprog. Kursuskataloget tager udgangspunkt i studieordningens beskrivelser og regler. Informationen i kursuskataloget vil dermed aldrig stå i stedet for studieordningens information, men altid være additiv information hertil.
Da studieordningen både fungerer som et juridisk grundlag for uddannelsen og som en ramme for faglig og pædagogisk praksis, har studieordninger mange læsere. Læsere af studieordningen skal kunne etablere en forståelse af og et overblik over uddannelsen. Studieordningens læsere er primært:
|
|
|
|
|
Da studieordninger har flere slags læsere skal man i udarbejdelsen af studieordninger tage højde for formidlingen til disse læsere. Derfor formuleres studieordninger så de tydeligt formidler:
|
|
|
I de seneste år har vilkårene for universitetsundervisningen og dermed for studieordninger ændret sig. Dette sker som følge af blandt andet Bologna-processen, tanken om læringsorienterede studieordninger, det politiske fokus på kvalitetssystemet og den økonomiske situation på uddannelsesområdet. Disse ændringer har også konsekvenser for den måde, hvorpå Arts udformer studieordninger og derfor har prodekanen for uddannelse på Arts udarbejdet et uddannelseseftersyn, som opstiller krav til studieordninger ud fra disse ændrede vilkår:
|
De ændrede vilkår er blandt andet et følge af nedenstående:
Igennem de sidste 20 år har særligt Bologna-processen i EU medført en sikring af en formulering af et fælles niveau af universitetsuddannelser i hele Europa. Dvs. at de viden, færdigheder og kompetencer som opnås på et bachelorniveau i Danmark er tilsvarende det niveau som opnås på et bachelorniveau i resten af Europa. Denne sikring sker konkret via kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. I arbejdet med studieordninger er uddannelsens kompetenceprofil og dermed studieordnings faglige mål dermed forpligtet på at spejle formuleringerne og niveauet af kvalifikationsrammen.
Studieordninger på Arts er læringsorienterede, hvilket vil sige, at de har de studerendes læring i centrum, når beslutninger om undervisnings-, arbejds- og prøveformer tages. Med læring i centrum træffes studieordningsbeslutninger ud fra hvad der er bedst for læring og først derefter, hvad der er bedst set fra undervisernes, fagmiljøets, interessenters, institutionens eller de studerendes perspektiv. At balancere disse ofte konkurrerende interesser er et vilkår og en kerne-udfordring i udformningen af studieordninger. SNUK understøtter fagmiljøerne i disse udfordringer under udformningen af studieordninger.
Ikke kun fagmiljøerne på universiteterne ønsker at skabe de bedst tænkelige universitetsuddannelser. Der er desuden, er et stigende politisk fokus på uddannelsernes kvalitetssystem. I kvalitetssystemet monitoreres uddannelserne årligt inden for følgende områder; frafald, studieprogression, undervisningsaktivitet, undervisningsevaluering, studiemiljø, forskningsdækning og beskæftigelse. Uddannelsernes status inden for disse områder og uddannelsens handleplan tages derfor i betragtning ved udarbejdelse og revisioner af studieordninger, da studieordningen ofte kan være et centralt sted, hvor man kan sætte ind med handlinger for at ændre status inden for et af områderne. Særligt områderne studieintensitet og uddannelsens relevans i forhold til senere beskæftigelse hos den studerende er i centrum. I udviklingen af studieordninger, er det dermed vigtigt at studieordningens strukturer fremmer den studerendes mulighed for at gennemføre studierne på normeret tid. Det er samtidigt vigtigt, at relevans af uddannelsens og dets kurser er tydeligt formidlet til de studerende, så de forstår sammenhænge i deres uddannelse og, hvordan uddannelsen klæder dem på til forskellige arbejdsmarkeder.
I lyset af den økonomiske situation på uddannelsesområdet med dimensioneringen og regeringens beslutningen om to procents besparelser på uddannelse i en årrække er et behov for at overvåge ressourceforbruget på uddannelser, både hvad angår tilrettelæggelsen af den konkrete undervisning og eksamen, og hvad angår den administrative håndtering af uddannelserne. Under processen for udvikling af studieordninger er dermed et fokus på ressourceforbruget som skal godkendes før, at en studieordning kan træde i kraft.
Kunsten i studieordningsarbejdet er at finde formuleringer som både forpligter og samtidig rummer mulighed for udvikling og variation. For at sikre sammenhængende og konsistente beslutninger ved udformning af studieordninger, kan fagmiljøer anvende følgende principper:
|
