I procesplanen fremgår, hvornår og hvordan de forskellige aktører indgår i processen for studieordningsarbejdet. Dette ligger fast, da det i de forskellige bekendtgørelser er beskrevet, hvilken rolle de forskellige aktører har i udviklingen af studieordninger. En studieordningsrevision er en kompleks proces, da den indeholder mange interessenter og dermed mange forskellige og nogle gange modsatrettede holdninger.
Herunder kan du læse om de forskellige roller i studieordningsarbejdet og deres ansvar og grad af inddragelse i udarbejdelsen af studieordninger:
De primære læsere og modtagere af studieordningen er studerende, undervisere, administrativt personale, censorer og aftagere. Modtagerne finder i studieordningen orientering om regler, faglig og pædagogisk praksis og beskrivelser af kerneindhold og kernekompetencer. Studieordninger er væsentlige styringsdokumenter for faglig og pædagogisk praksis på uddannelser, og de er væsentlige som signal til omverdenen om, hvad uddannelser anser som kernefaglighed og kernekompetencer inden for en given uddannelse, og hvordan uddannelsen forestiller sig læring sker, og læring bedømmes. Det er vigtigt, at formidlingen i studieordningen henvender sig til målgrupperne, så fx. censorer tydeligt kan læse, hvad de studerende skal udprøves i til eksamen og så studerende tydeligt kan finde information om uddannelsens indhold og det læringsudbytte, de kan forvente at opnå op uddannelsen.
Er du studerende og medlem af en arbejdsgruppe - så kan du læse mere om din rolle under "Gode råd til nedsættelse af arbejdsgruppe" nederst på siden.
Prodekanen medvirker til udviklingen og implementeringen af fakultetets uddannelses-, undervisnings- og læringsstrategi. Prodekanens hovedopgave er i samarbejde med studieledere og studienævn at medvirke til udviklingen af fakultetets uddannelser ved at styrke de eksisterende forskningsbaserede uddannelser og skabe nye tværgående uddannelser, herunder fremme udviklingen af den forskningsbaserede universitetspædagogik og –didaktik samt uddannelsernes relevans for omverdenen. Prodekanen godkender på vegne af dekanen studieordninger efter forslag indstillet af studienævnet. Da indstillingen fra studienævnet er i form af et forslag, kan prodekanen vælge at afvise forslag helt eller delvist.
Studienævnets opgave er at udvikle og sikre uddannelsernes og undervisningens kvalitet, herunder udarbejdelse af forslag til studieordninger og ændringer heri. Da studienævnene ofte har uddelegeret udviklingen af studieordningen til uddannelsesnævnene har studienævnet til opgave at foretage en faglig og tværgående kvalitetssikring af studieordninger. Studienævnet indstiller forslag til studieordninger til godkendelse i dekanatet. Da studienævnet består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale (for en treårig periode) og de studerende (for en etårig periode) sker inddragelsen af de studerende her.
Udviklingen af studieordningen foregår i fagmiljøet. Ifølge universitetsloven har studienævnene kompetencen til at udvikle forslag til studieordninger, men på Arts er denne kompetence ofte uddelegeret fra studienævnene til uddannelsesnævnene og i mange tilfælde uddelegeret yderligere fra uddannelsesnævnene til en arbejdsgruppe nedsat med både VIP, studerende og SNUK tilstede. Uddelegering er en måde at sikre, at de som har den største viden om et arbejde bliver primære udviklere. Når udviklingen af studieordningen er uddelegeret til en arbejdsgruppe, skal uddannelsesnævnet kvalitetssikre arbejdsgruppens arbejde og indstille dette til studienævnet. Udviklingen af studieordningen består ofte af gendiskussioner af uddannelsens kernefaglighed og i at udforme og vælge gode beskrivelser af uddannelsen og af fagenes formål, indhold og relevans samt af uddannelsens prøveformer.
SNUK (afdeling for Studienævnsbetjening og uddannelseskvalitet) understøtter løbende fagmiljøets arbejde med udvikling og revision af studieordninger frem mod indstilling af studieordningen til godkendelse i dekanatet. SNUK deltager løbende i arbejdsgruppemøder, uddannelsesnævnsmøder og studienævnsmøder og hjælper fagmiljøet med at afklare og fastlægge omfanget af revisionen.
Desuden vejleder SNUK om juridiske-, administrative- og systemmæssige rammer for udvikling og revision af studieordninger med udgangspunkt i tæt dialog med den øvrige administration - f.eks. VEST (Afdeling for Vejledning og studieinformation) og UVAEKA (afdeling for Undervisnings- og eksamensadministration). SNUK sikrer desuden inddragelse af vigtige aktører i processen som fx aftagere, censorformandskaber, fagkonsulenter, institut og CUDiM (Center for undervisningsudvikling og digitale medier).
Center for Educational Development (CED) er en sparringspartner i udviklingen af studieordninger og tilbyder didaktisk rådgivning til fagmiljøerne enten i form af feedback på konkrete fagbeskrivelser eller i form af møder med fagmiljøerne om konkrete didaktiske muligheder og udfordringer. SNUK søger løbende rådgivning hos CED i udviklingen af konkrete studieordninger og CED tilbyder kompetenceudvikling af SNUK i forhold til udarbejdelse af studieordninger af høj didaktisk kvalitet. SNUK kan anbefale fagmiljøerne at henvende sig til CED for at få rådgivning i konkrete tilfælde. CED rådgiver f.eks. ofte om formuleringen af konkrete faglige mål, om didaktisk tilrettelæggelse af prøveformer og om de gode sammenhænge mellem formål, faglige mål, undervisningsformer og prøveformer.
Studielederen er en del af instituttets ledelse med reference til institutlederen og har som sin primære opgave ansvar for at kvalitetssikre driften af instituttets uddannelser. Studielederen er ansvarlig for instituttets ressourcefordeling til uddannelsesaktiviteter og skal derfor godkende ressourceforbruget for studieordningen. Da de studerendes studietrivsel og studiefremdrift har indflydelse på uddannelsens ressourcer og drift, er studieleder ligeledes ansvarlig for at sikre at studieordningens tilrettelæggelse sikrer studietrivsel og studiefremdrift. I praksis foretager SNUK den løbende koordinering med instituttet omkring, hvorvidt studieordnings ressourceforbrug kan godkendes.
Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf er universitetet forpligtet til at tage en drøftelse med aftagerpaneler og fagkonsulenter, at indhente udtalelser fra censorformandskabet og koordinere med andre universiteter om profilering og udbud.
Arbejdsgrupper for studieordningsarbejdet nedsættes typisk af enten afdelingslederen på uddannelsen eller i et samarbejde mellem uddannelsesnævnet og afdelingsleder. Det er altid en fordel at gå tidligt igang med at nedsætte en arbejdsgruppe, da folk ellers kan være udlovet andetsteds.
Gode erfaringer fra arbejdsgrupper viser, at det er en fordel, hvis arbejdsgruppen består af:
|
Der vil typisk være en leder af arbejdsgruppens arbejde i form af en forperson. Forpersonen kan være afdelingslederen eller uddannelsesnævnsforpersonen, men rollen kan også varetages af en VIP fra uddannelsen.
Arbejdsgrupperne rolle er at varetage den konkrete udvikling af studieordningen ud fra givne retningslinjer fra uddannelsesnævnet, studienævnet og prodekanen. Arbejdsgruppen skal løbende rapportere om deres arbejde til Uddannelsesnævnet. Uddannelsesnævnet vil endeligt skulle kommentere og indstille arbejdsgruppens forslag til studieordning til Studienævnet, hvorefter studienævnet indstiller studieordningsforslaget til prodekanens godkendelse. Arbejdsgruppen skal anses som værende eksperter som rådgiver nævn om gode løsninger for studieordningen. Arbejdsgruppen har ikke beslutningsmandat, men er afhængige af beslutninger fra uddannelsesnævnet, studienævnet eller prodekanen.
Som studerende er din rolle i arbejdsgruppen at fortælle om, hvordan forskellige løsninger vil blive oplevet af dig som studerende og blandt medstuderende. Med andre ord er din rolle, at repræsentere studenterperspektivet i udviklingen af studieordningen gennem dine egne oplevelser som studerende på den eksisterende studieordning.
Som studerende er du god til at kvalificere udviklingen af studieordningen, så studieordningens indhold og formidling henvender sig til studerendes behov.
Du kan f.eks. holde øje med om du kan svare på følgende spørgsmål for studieordningen:
|
