Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser (se mere her) formulerer de studerendes læringsudbytte i tre overordnede kategorier; Viden, færdigheder og kompetencer. Læringsudbyttet skal angive, hvad der forventes af den studerende skal vide og kunne som resultat af en læringsproces, eksempelvis et fag eller som færdiguddannet fra uddannelsen. Læringsudbyttet skal dermed kunne udprøves gennem uddannelsens eksamener.
Beskrivelsen af læringsudbyttet gennem viden, færdigheder og kompetencer har til formål at gøre undervisningens intention tydelig og samtidig skabe klarhed for de studerende omkring, hvad de kan blive udprøvet i til eksamen. Samtidig skal læringsudbyttet konkretisere for studieordningen aftagere, hvad den studerende forventes at kunne efter endt uddannelse. Nedenstående afgrænser og opsummerer definitionen af de tre kategorier:
VidenAngiver viden om et emne, vidensniveauet og opnåede forståelse. Viden indebærer:
| ||
Eksempler: Bacheloruddannelsen i filosofi (2018) i faget Etik:
Kandidatuddannelsen i arkæologi (2019) i faget Arkæologisk dataanalyse og -præsentation:
|
FærdighederAngiver, hvad den studerende kan gøre eller udføre. Færdigheder indebærer:
| ||
Eksempler:
Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi (2017), Faget Feltarbejde og analyse:
|
KompetencerAngiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller studiemæssig sammenhæng. Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og indebærer:
| ||
Eksempler: Bacheloruddannelsen i dramaturgi (2018):
Kandidatuddannelsen i lingvistik (2017) i faget Multilingualism and second language, quantitative approaches:
|
Udarbejdelse af de faglige mål og beskrivelsen af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer kan understøttes gennem taksonomisk klassificering. Taksonomier for læring kan anvendes til at sikre systematisk beskrivelse af stigende kompleksitet i de studerendes præstation og være en hjælp til at konkretisere målene. Afhængig af, hvad de studerende skal præstere, fx om faget skal fremme og udprøve den studerendes viden (kognition), handling (psykomotorik) eller holdning (affektion), kan man lade sig inspirere af forskellige taksonomier. Nedenfor gennemgås de mest gængse og anvende taksonomier til beskrivelse af de studerendes læring.
Blooms kognitive taksonomi beskriver den studerendes intellektuelle viden, mentale færdigheder og processer. Taksonomien kan bruges til at vurdere den studerendes vidensform inden for de 6 niveauer, som strækker sig fra den simple viden til den mere komplekse viden.
SOLO-taksonomien er en struktur for observeret læringsudbytte, der viser graden af kompleksitet i den studerendes forståelse af emnet.
Simpsons psykomotoriske taksonomi beskriver den studerendes fysiske færdigheder, og kan bruges til at bedømme det, der kan iagttages i handlingen hos den studerende. Taksonomien har seks niveauer, der illustrerer i hvilken grad den studerende udfører færdigheden, fra ikke at udføre den, til at have en automatiseret udførelse.
Krathwohls affektive taksonomi beskriver den studerendes udvikling i holdninger og følelser, der knytter sig til det, der skal læres. Taksonomien har 5 niveauer, der går fra en neutral reaktion til en stærkere og mere personligt engagement, hvorfor taksonomien kan bruges i holdningsmæssige sammenhænge, hvor den studerendes værdigrundlag og personlig værdiorienteret adfærd skal udprøves.
