Faglige mål

Bedømmelsesgrundlaget

Faglige mål, også kaldet læringsmål, beskriver, hvilken viden, færdigheder og kompetencer, som den studerende skal kunne udprøves i ved fagets afsluttende prøve for at sandsynliggøre, at vedkommende besidder de kompetencer faget sigter på at udvikle.

De faglige mål konstrueres på baggrund af fagets formål. De faglige mål vil altid være udtryk for et udvalg og de vil dermed aldrig være dækkende for det samlede formål med faget. Ikke desto mindre er de faglige mål vigtige. Dels fordi de jf karakterbekendtgørelsen danner grundlag for den afsluttende bedømmelse, dels fordi det giver det mest tydelige indblik i, hvad den studerende skal gøre for at opfyldet fagets formål og dermed kan støtte den studerendes arbejde med det faglige indhold. Endelig skaber klare faglige mål et solidt afsæt for peer feedback.

Udarbejdelse af de faglige mål

Du kan formulere de faglige mål med udgangspunkt i følgende fire anbefalinger:

1. Indfang de centrale kvalifikationer ift. fagets formål.

Mange faglige mål og et højt deltaljeringsniveau sikrer ikke i sig selv udtømmende udprøvning og entydighed i bedømmelsesgrundlaget. De udvalgte faglige mål bør vurderes kritisk ift., hvordan de forholder sig til fagets formål. Brug 6-8 faglige mål pr. fag.

2. Inddel de faglige mål i viden, færdigheder og kompetencer.

Det betyder ikke, at alle fag skal indeholde faglige mål inden for alle tre kategorier, men kravet vil bidrage til, at spørgsmålet om alle tre kategorier diskuteres. Brug begrebsafklaringen for viden, færdigheder og kompetencer til at kende forskel på kategorierne og til at placere de faglige mål korrekt.

3. Opbyg de faglige mål med aktive verber, substantiver og kontekstbeskrivelse.

Aktive verber, der beskriver formen og niveauet for præstationen. Brug gerne verber, der er så specifikke, at de giver en reel mulighed for at bedømme den studerendes præstation. Et verbum som ’demonstrere’ siger eksempelvis intet om på, hvilket taksonomisk niveau præstationen skal ligge. Dette har både betydning for entydighed og transparens i bedømmelsen og for, at de faglige mål kan fungere som retningsgivere for den studerendes læreproces.
Substantiver, der beskriver hvilket genstandsfelt præstationen knytter sig til. Konkretiser genstandsfeltet i så vidt mulig grad uden, at dette kommer til at stå i vejen for løbende udvikling og tilpasning af det faglige indhold.
Eventuelt en kort beskrivelse af den kontekst, i forhold til hvilken kvalifikationerne demonstreres.

Eksempel: Bacheloruddannelsen i filosofi (2018), Faget: Etik.

Redegøre for udvalgte positioner og teorier inden for normativ etik og metatetik og bedømme deres styrker og svagheder.

Eksempel: Bacheloruddannelsen i engelsk (2018), Faget: English linguistics 1: Levels of language.

Applies linguistic theory and methods when describing and discussing concepts within and approaches to the study of the phonetics, phonology, morphology, semantics and syntax of the English language.

4. Tænk over fagets placering i studieordningen.

Sørg for at fagets placering i studieordningen matcher studieordningens helhed, den studerendes faglige forudsætninger samt omfanget af faget. Sørg ligeledes for en tydelig progression i taksonomiske niveauer på tværs af fag. Se mere under Viden, færdigheder og kompetencer.

Mangler du inspiration til at udforme de faglige mål, så kan du downloade et handout med en øvelse på 5 korte trin herunder.

Mangler du inspiration til at udforme de faglige mål, så kan du downloade et handout med en øvelse på 5 korte trin:

Øvelse: Udarbejdelse af faglige mål

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterierne kaldes i bekendtgørelser og i studieordningerne kriterier for vurdering af opfyldelse af de faglige mål. Bedømmelseskriterier har to vigtige funktioner:

De gør det tydeligt for den studerende (og eksaminator/censor), hvad der indgår i vurderingen af graden af målopfyldelse. Bedømmelseskriterier er altså en slags målestok for vurderingen af i hvor høj grad den studerende lever op til de faglige mål.
De skaber et solidt grundlag for kriteriebaseret formativ vurdering i løbet af faget.

Grad af målopfyldelse

Bedømmelseskriterierne beskriver altså, hvordan graden af målopfyldelse vurderes. De svarer med andre ord på spørgsmål som:

Hvad tæller ved vurdering af graden af målopfyldelse af de faglige mål?
Hvad trækker op/ned i bedømmelsen af præstationens kvalitet?

Eksempler på, hvad der typisk indgår i vurdering af graden af målopfyldelse, kan være:

præcision i redegørelse for teorier og begreber
overblik over emnet
klar og akademisk fremstilling
sammenhæng mellem problemstilling og empirisk design
selvstændighed, fx i forhold til teorifremstilling, problemstilling, design samt konklusioner og perspektivering

Eksempel fra Antropologi

På BA Antrologi har man drøftet følgende mulige bedømmelseskriterier i faget “Udvidet Antropologisk Teori”:

Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen af graden af målopfyldelse lægges vægt på, at den studerende:

selvstændigt kan identificere en central debat/problemstilling i faget, samt identificere de positioner, som findes i relation til debatten
er i stand til at etablere et tydeligt antropologisk argument i sammenhæng med den valgte debat/problemstilling
er i stand til at redegøre for og sammenligne forskellige antropologiske tilgange i den valgte problemstilling, herunder identificere de styrker og begrænsninger, som knytter sig til de forskellige tilgange

De faglige mål

Viden:

demonstrere viden om væsentlige aktuelle emner, problemstillinger og teoretiske debatter i antropologien, baseret på den fremmeste internationale forskning indenfor udvalgte områder

Færdigheder:

forholde antropologiske teorier og debatter til andre videnskabelige discipliners teorier og debatter (eks. filosofi, biologi, sociologi)
mestre anvendelse af antropologiske kernebegreber i analysen af nutidige antropologiske problemstillinger
klart fremstille en kompleks problemstilling og diskussion på et højt fagligt niveau, skriftligt

Kompetencer:

analysere, vurdere og reflektere over antropologiske debatter og temaer i lyset af bredere humanistiske og samfundsvidenskabelige sammenhænge
selvstændigt etablere et antropologisk argument på en relevant og sammenhængende måde

Bemærk: Bedømmelseskriterier er nyt i studieordninger på Arts. Vi anbefaler, at fagmiljøerne i forbindelse med udvikling af bedømmelseskriterier udarbejder og afprøver disse inden de implementeres i studieordningen. SNUK og CUDiM bidrager gerne og arbejder også løbende på bedre vejledning om bedømmelseskriterier.

Revideret 26.04.2023

Pernille Risør Elving