Udarbejd studieordninger - Arts

Aarhus Universitets segl
Du er her: AU Om AU  Udarbejd studieordninger Prøveformer Skriftlige prøver

Skriftlige prøver

Skriftlige prøver

Udelukkende skriftlig kommunikation til bedømmelse

Der er flere forskellige variationer af skriftlige prøveformer. Fælles for dem er, at de udelukkende baserer sig på skriftlig kommunikation. Da gennemførelse og bedømmelse af prøven er forskudt i tid og rum betyder det, at det ikke er muligt for eksaminatorer og eventuelle censorer at spørge uddybende til den studerendes udsagn, men at bedømmelsen udelukkende baseres på den umiddelbare forståelse af det skrevne.

Bunden hjemmeopgave

En bunden hjemmeopgave afvikles inden for en given, kortere tidsperiode. Ofte er emnet afgrænset af underviseren, hvor den studerende får udleveret et spørgsmål/emne som den studerende skal behandle på en bestemt måde. En bunden hjemmeopgave kan dog godt give den studerende mulighed for at formulere sin egen problemformulering inden for et givet emne og blot være tidslig afgrænset.

Didaktiske overvejelser:

  • Bundne spørgsmål giver prøveformen mulighed for systematisk og ensartet udprøvning. Systematikken kan enten knytte sig til ønsket om at dække fagets indhold bredt eller fokusere på udprøvning af centrale  fagligemål. Antallet af spørgsmål og kompleksiteten i disse skal balanceres i forhold til prøvetiden.
  • Bunden refererer til, at opgaven udarbejdes over en afgrænset tidsperiode og ud fra et afgrænset emne.
  • Kan være en hensigtsmæssig prøveform for at teste den studerendes evne til at omsætte et bestemt stof inden for en fastsat deadline.
  • Bemærk: Den forholdsvis korte svarfrist – set i ift. kurset som helhed – kan motivere de studerende til at arbejde systematisk med indholdet gennem hele semestret.
  • Valg af omprøve: På Arts er der praksis om ét fag, én prøveform som følge af bekendtgørelsens krav til alignment, hensynet til de studerendes gennemførsel og uddannelseseftersynets bestemmelser om hensynet til  ressourceforbruget i administrationen. Af denne grund og, da en bunden hjemmeopgave kan gentages i sin fulde form som omprøve (inklusiv eventuelle forudsætningskrav på nær undervisningsdeltagelse) vil omprøven være identisk med den ordinære prøve.
  • Alignment mellem ordinær prøve og omprøve ved undervisningsdeltagelse som forudsætningskrav. Læs mere under formelle krav.

Ressourcemæssige overvejelser:

  • For studerende: Prøven lægger op til en koncentreret, selvstændig arbejdsindsats i sidste del af faget. Dog kan flere bundne hjemmeopgaver på et semestre udfordre den studerendes planlægning og studiefremdrift.
  • For undervisere: Arbejdsindsatsen knytter sig dels til formulering af opgaven (både ordinær og omprøve) samt bedømmelse.
  • For administrationen: Fordrer planlægningshensyn til de studerendes eksamensplaner. Derfor er det vigtigt, at de bundne prøver ikke løber over  en længere periode end 7 dage og, at der ikke er for mange af samme type i samme termin (på det samme studietrin). Muliggør mere effektiv udnyttelse af censor ressourcer, fordi samme censor vil kunne bedømme alle opgaver.

Administrative og juridiske overvejelser:

  • Der angives prøvens sideantal, varighed, afgrænsning og detaljer for udlevering af spørgsmål eller emne. Prøven afleveres i digital eksamen.

  • Prøvens varighed kan ikke overskride 7 dage.

  • Kan bedømmes bestået/ikke bestået eller efter 7-trinsskalaen

  • Intern censur eller ekstern censur

Fri hjemmeopgave - med eller uden produkt

Fri hjemmeopgave og fri hjemmeopgave med produkt har modsat den bundne hjemmeopgave ikke en given kortere tidsperiode, men giver den studerende mulighed for at arbejde med eksamen i en længere udstrakt periode. Problemformulering og emne er ofte bestemt af den studerende selv inden for fagets ramme, men den frie hjemmeopgave kan også være afgrænset, så der stilles specifikke krav til opgaven - f.eks. sammenligning af to teoretiske positioner eller andre faglige afgrænsninger som er defineret af underviser. Frie hjemmeopgaver kan indeholde et produkt.

Didaktiske overvejelser:

  • Den fri hjemmeopgaves læringsdimension knytter sig til de muligheder, den giver for fordybelse og repetition i form af mere eller mindre selvstændig efterbearbejdning af fagets indhold samt inddragelse af nye temaer og problemstillinger.

  • En af de centrale beslutninger er opgavens frihedsgrader. Det ene yderpunkt er at den studerende frit vælger både tema/problemstilling, teori og metode. Det andet er, at der opstilles specifikke kriterier for opgavens indhold og form. Der kan sættes krav til rammerne af den frie hjemmeopgave uden at formen bliver en bunden hjemmeopgave f.eks. krav om sammenligning af to teorier, udarbejdelse af produkt, udarbejdelse af arrangement, udarbejdelse af tale, analyse af case udvalgt af underviseren, perspektivering til en bredere del af pensum.

  • Bemærk: En ikke intenderet følgeeffekt af helt frie rammer for opgaven er risikoen for, at de studerende kun beskæftiger sig med et begrænset udsnit at det samlede pensum.
  • Valg af omprøve: På Arts er der praksis om ét fag, én prøveform som følge af bekendtgørelsens krav til alignment, hensynet til de studerendes gennemførsel og uddannelseseftersynets bestemmelser om hensynet til ressourceforbruget i administrationen. Af denne grund og, da en fri hjemmeopgave kan gentages i sin fulde form som omprøve (inklusiv eventuelle forudsætningskrav på nær undervisningsdeltagelse) vil omprøven være identisk med den ordinære prøve.
  • Alignment mellem ordinær prøve og omprøve ved undervisningsdeltagelse som forudsætningskrav. Læs mere under formelle krav.

Ressourcemæssige overvejelser:

  • For studerende: Prøven lægger op til en koncentreret arbejdsindsats i sidste del af faget. Dette kan imødegås ved, at de studerende tidligt i forløbet vælger problemstilling/emne og løbende arbejder med undervisningens temaer i ft dette.

  • For undervisere: Arbejdsindsatsen knytter sig til bedømmelse af de skriftlige opgaver og evt. vejledning.

  • For administrationen: Ressourceforbruget er lavt til moderat. Ressourceforbruget øges, hvis besvarelserne deles mellem en række eksaminatorer og censorer.

Administrative og juridiske overvejelser:

  • Der angives  sideantal for opgaven, omfang og krav til evt. produktet og, om opgaven kan skrives som gruppeprøve. Prøven afleveres i digital eksamen.

  • Kan bedømmes bestået/ikke bestået eller efter 7-trinsskalaen

  • Intern censur eller ekstern censur

  • Ved fri hjemmeopgave med produkt indgår begge dele i en samlet helhedsbedømmelse.

  • Produktet skal kunne afleveres i digital eksamen.

Portfolio

I undervisningssituationen kan fag med portfolio-eksamen minde om fag, der har undervisningsdeltagelse som prøveform, men der er afgørende forskelle på både bedømmelsesgrundlag og administrative procedurer. Også i fag med portfolio-eksamen udarbejder de studerende undervejs en række produkter, som indgår i den afsluttende bedømmelse. Den store forskel er, at den studerende efter endt undervisning samler disse produkter og afleverer dem til en samlet bedømmelse. Portfolio-eksamen indebære således ikke en løbende bedømmelse af de studerendes arbejde og giver mulighed for løbende brug af feedback.

Didaktiske overvejelser:

  • En portfolio består af en samling af faglige arbejder, udført af én eller flere studerende over en længere tidsperiode. Portfolioen kan rumme flere opgavetyper og basere sig på flere forskellige medier, herunder videobaserede mundtlige oplæg eller en musisk fremførelse, hvis dette skal medtages i bedømmelsen og kan indleveres i digital eksamen. Det er f.eks. muligt at indlevere videoklip.
  • Portfolioen understreger sammenhængen mellem proces og produkt og dermed mellem undervisning og eksamen. Der er således tale om en læringsorienteret prøveform. Læringsperspektivet vil forstærkes gennem systematisk brug af feedback, fra både underviser og medstuderende (kriteriebaseret peer-feedback).
  • Portfolioen giver mulighed for at udprøve viden, færdigheder og kompetencer på alle taksonomiske niveauer fra basal viden over anvendelse til vurdering. Den har et særligt potentiale i forhold til kompetencer som knytter sig til egen læreproces og metakognitive aktiviteter af faglig karakter.
  • Man bør overveje grundigt, hvad grundlaget for en mundtlig fremlæggelse er. Er dette en nødvendig udprøvning eller nærmere en dobbeltudprøvning. Udprøver den mundtlige del elementer som er vigtig for den samlede portfolio?

  • Bemærk: Hvis portfolioen skal adskille sig markant fra eksempelvis undervisningsdeltagelse – hvor der typisk også kræves studenteroplæg, peer-feedback o. lign. – skal den studerende vurderes ud fra andet end summen af de løbende afleveringer. Dette sker eksempelvis via en afsluttende delopgave som giver mulighed fx faglig fordybelse, anvendelse i ny kontekst (fx case eller ny problemstilling), refleksion over egen læreproces mv.

  • Valg af omprøve: På Arts er der praksis om ét fag, én prøveform som følge af bekendtgørelsens krav til alignment, hensynet til de studerendes gennemførsel og uddannelseseftersynets bestemmelser om hensynet til ressourceforbruget i administrationen. Af denne grund og, da en portfolioprøve kan gentages i sin fulde form som omprøve (inklusiv eventuelle forudsætningskrav på nær undervisningsdeltagelse) vil omprøven være identisk med den ordinære prøve.

  • Alignment mellem ordinær prøve og omprøve ved undervisningsdeltagelse som forudsætningskrav. Læs mere under formelle krav.

Ressourcemæssige overvejelser:

  • For studerende: Mulighed for en tæt kobling mellem undervisning og udprøvning, og for at bruge faglige mål formativt i undervisning. Dermed potentielt set effektiv i forhold til gennemførelse. Bidrager til jævn arbejdsbelastning gennem semestret.

  • For undervisere: Arbejdsindsatsen knytter sig dels til formulering af krav til portfolioen, herunder eksplicitte bedømmelseskriterier, og dels til bedømmelse af denne. Der kan bruges ekstra ressourcer på feedback.

  • For administrationen: Lavt til moderat ressourceforbrug (svarende til fri hjemmeopgave). Ressourceforbruget øges, hvis besvarelserne deles mellem en række eksaminatorer og censorer.

Administrative og juridiske overvejelser:

  • Brugen af betegnelsen portfolio bruges altid. Der angives et overordnet sideantal og antal opgaver og evt. deres overordnede indhold.

  • Underviser kan ofte være forpligtet til at angive portfolioens formkrav og rammer på Blackboard.

  • Portfolioen afleveres i digital eksamen. Forskellen til undervisningsdeltagelse knytter sig til at de enkelte bidrag samles og indleveres til samlet bedømmelse.

  • Hvis en portfolioopgave indeholder gruppebaserede bidrag, kan grundlaget for individuel bedømmelse sikres ved en afsluttende tværgående refleksion, således at de gruppebaserede bidrag indgår som grundlag for den individuelle refleksion.

  • Kan bedømmes bestået/ikke bestået eller efter 7-trinsskalaen

  • Intern censur eller ekstern censur

  • Alle portfolioens dele indgår i en samlet helhedsbedømmelse

Standardiserede prøver (fx multiple choice)

Standardiserede prøver kan tage flere former, men refereres ofte til som multiple choice test. Det kan eksempelvis tage form af:

  • Multiple choice; hvor den studerende besvarer et antal spørgsmål ved at vælge blandt givne svarmuligheder.
  • Fill in the blanks, hvor den studerende udfylder manglende elementer, typisk i form af ord, der er fjernet fra en tekst.
  • Short answer, hvor den studerende giver et kort(ere), skriftligt svar på et givet spørgsmål/en givet problemstilling.

Didaktiske overvejelser:

  • Standardiserede prøveformer anvendes primært til test af grundlæggende viden og færdighed, (lave taksonomiske niveauer). Prøveformen kan dog teste mere komplekse og relationelle vidensformer, såsom analyse og vurdering, hvis testen designes hensigtsmæssigt. Dette kan eksempelvis opnås gennem ”hvis-så spørgsmål” eller case-baserede spørgsmål - find yderligere inspiration på AU Educate.

  • Multiple choice tests mødes ofte med en vis skepsis. Ikke desto mindre er disse prøveformer velegnede til at udprøve grundlæggende og faktuelt orienteret viden og færdigheder, som i mange fag udgør et nødvendigt fundament for højere taksonomiske niveauer. Højere vidensformer, såsom relationer mellem elementer og vurderinger, kan udprøves, hvis spørgsmålene formuleres så de lægger op til anvendelse af disse vidensformer, fx gennem hvis-så problemer eller cases.

  • Prøveformen kan tilskynde den studerende til at fokusere på reproducerende læring (lavt taksonomisk niveau) frem for mere forståelsesorienterede, analytiske og relationelle vidensformer. Dette er dog i højere grad knyttet til udformningen af de konkrete spørgsmål end et alment træk ved prøveformen. Som følge af det reproducerbare format, er der desuden risiko for at den stimulerer ”learning for the test” studiestrategier. Dette er dog et mindre problem, hvis prøveformen matcher læringsmålene (alignment). Multiple choice rummer risiko for, at eksponering til misinformation (de forkerte svarmuligheder) kan få den studerende til at lære denne misinformation som sand, medmindre der gives god feedback på forkerte svar.

  • Valg af omprøve: På Arts er der praksis om ét fag, én prøveform som følge af bekendtgørelsens krav til alignment, hensynet til de studerendes gennemførsel og uddannelseseftersynets bestemmelser om hensynet til ressourceforbruget i administrationen. Af denne grund og, da standardiserede prøveformer kan gentages i sin fulde form som omprøve (inklusiv eventuelle forudsætningskrav på nær undervisningsdeltagelse) vil omprøven være identisk med den ordinære prøve.
  • Alignment mellem ordinær prøve og omprøve ved undervisningsdeltagelse som forudsætningskrav. Læs mere under formelle krav.

Ressourcemæssige overvejelser:

  • For studerende: Hvis undervisningen inddrager spørgsmål af samme karakter som prøven, kan der skabes tæt kobling mellem undervisning og udprøvning. Et antal mindre test undervejs, hvor resultaterne indgår i den samlede bedømmelse, kan sikre en jævn arbejdsbelastning.
  • For undervisere: Det er et stort arbejde at udvikle gode standardiserede test. Når repertoiret er på plads, er ressourceforbruget derimod meget moderat. Det kræver viden og øvelse at lave multiplechoice-tests, hvor alle svarmuligheder virker troværdige, derfor kan de med fordel udarbejdes i teams. Bør testes før brug.
  • For administrationen: Lav.  Indbefatter udsendelse af links til test, hvis der bruges afsluttende test, ellers vil prøven administrativt fungere som undervisningsdeltagelse. Det administrative ressourceforbrug højnes dog, hvis testen afvikles som en stedprøve. En stedprøve minimerer risikoen for brug af ikke-tilladte hjælpemidler. Risikoen for, at der bruges ikke-tilladte hjælpemidler til besvarelsen, kan også minimeres gennem forholdet mellem antal spørgsmål og tid til rådighed. 

Administrative og juridiske overvejelser:

  • Der angives varighed og type af hjælpemidler som er tilladt. Prøven afleveres i digital eksamen
  • Alle prøvens elementer bedømmes som en helhed.
  • Kan bedømmes bestået/ikke bestået eller efter 7-trinsskalaen
  • Ingen censur eller intern censur

Skriftlig prøve under tilsyn

Skriftlige prøver under tilsyn kan foregå med eller uden brug af computer, hvor den studerende stilles opgaver under tilsyn inden for en kortere given tidsperiode.

Didaktiske overvejelser:

  • Den skriftlige prøve under tilsyn er karakteriseret ved, at de studerende arbejder med en række spørgsmål/ opgaver, som også kan have karakter af cases og essays, inden for et kortere tidsrum (3- 6 timer) og på et fastlagt sted.

  • Prøven kan udformes på et utal af måder, hvilket vanskeliggør en samlet beskrivelse af prøveformes potentialer. Den kan således både designes med fokus på udprøvning af rutiniserede færdigheder (paratviden/ rutiniseret viden), fx en oversættelse, grammatikprøve eller andre former for meget bundne spørgsmål. Eller den kan udformes med fokus på udprøvning af mere komplekse former for viden, færdigheder og kompetencer, fx bearbejdning af cases. Den tidsmæssige ramme sætter begrænsninger for udprøvning af mere komplekse vidensformer og selvstændighed.

  • Kan bidrage til at de studerende fokuserer på tilegnelse af paratviden, hvilket både kan være ønsket og uønsket ift. faglige mål. Dette gælder i mindre grad hvis prøven baseres på case – og essayopgaver.
  • Valg af omprøve: På Arts er der praksis om ét fag, én prøveform som følge af bekendtgørelsens krav til alignment, hensynet til de studerendes gennemførsel og uddannelseseftersynets bestemmelser om hensynet til  ressourceforbruget i administrationen. Af denne grund og, da en skriftlig tilsynsprøve kan gentages i sin fulde form som omprøve (inklusiv eventuelle forudsætningskrav på nær undervisningsdeltagelse) vil omprøven være identisk med den ordinære prøve.
  • Alignment mellem ordinær prøve og omprøve ved undervisningsdeltagelse som forudsætningskrav. Læs mere under formelle krav.

Ressourcemæssige overvejelser:

  • For studerende: Moderat/høj, særligt hvis undervisningen ikke har støttet de kompetenceformer, der udprøves (manglende alignment)

  • For undervisere: Moderat. Knyttet til udarbejdelse af opgavesæt (ordinær og reeksamen) og bedømmelse af besvarelser.

  • For administrationen: Høj. Fordelen ved prøven er, at den er hurtigt afviklet og dermed er nemmere at placere i en stram eksamensplan. Der er dog meget administration og logistik forbundet med indtegningslister, klargøring af opgavesæt mm.

Administrative og juridiske overvejelser:

  • Der angives varighed og type af hjælpemidler som er tilladt. Prøven afleveres i digital eksamen. Såfremt prøven skrives i hånden skal der fortsat afleveres en opgaveforside i digital eksamen, hvorefter administrationen scanner prøven ind.

  • Det angives om der må bruges pc ved prøven.

  • Alle prøvens elementer bedømmes som en helhed.

  • Kan bedømmes bestået/ikke bestået eller efter 7-trinsskalaen.

  • Intern censur eller ekstern censur.

Revideret 26.04.2023
-
Pernille Risør Elving