Mundtlige prøver

Udelukkende mundtlig kommunikation til bedømmelse

En mundtlig prøveform kan både foregå med eller uden forberedelsestid:

Mundtlige prøver med forberedelsestid foregår ved, at den studerende til prøven trækker et spørgsmål/emne inden for fagets ramme, hvortil der gives forberedelse inden for en kortere tidsramme.
Mundtlige prøver uden forberedelsestid foregår ved, at den studerende hjemmefra forbereder et mundtligt oplæg inden for fagets ramme.

Det mundtlige element kan ligeledes foregå i kombinerede mundtlige og skriftlige prøver, hvor den studerende udarbejder en synopsis, som danner baggrund for og er en del af bedømmelsen ved den mundtlige prøve.

Mundtlig prøve

Didaktiske overvejelser:

Giver mulighed for at bedømme de studerendes kundskaber i relation til mundtlig formidling. Udover at teste i forhold til udvalgte faglige mål, udprøver den mundtlige prøve de studerendes evne til at deltage i faglige samtaler, herunder at disponere, strukturere og formidle et fagligt indhold mundtligt med ingen/relativ kort forberedelse.
Prøveformen rummer qua synkroniteten i eksamination og bedømmelse muligheder for formative tilbagemeldinger til de studerende umiddelbart i forlængelse af prøven.
På grund af den tilfældighed i prøvetema, der er knyttet til trækprincippet, opleves den mundtlige prøve, særligt uden forberedelse og/eller hjælpemidler ofte som en form for russisk roulette. Af samme grund er den mundtlige prøve også ofte forbundet med en nervøsitet, som kan sætte negative aftryk på den studerendes præstation. På den anden side rummer den mundtlige prøve nogle muligheder for at uddybe, reformulere og præcisere, som vi ikke finder i skriftlige prøveformer.
En ikke-intenderet effekt på de studerendes studiestrategi kan være, at de koncentrerer sig om et udsnit af pensum, som de så til gengæld mestrer på højt niveau (et strategisk og kalkuleret knald eller fald). Prøver med forberedelse og hjælpemidler kan have positivt backwash på undervisningen i form af mere aktiv deltagelse og løbende bearbejdning af undervisningens indhold. Der kan evt. arbejdes didaktisk med en samling af talepapirer og mundtlige fremlæggelser, således at løbende aktiv deltagelse tydeligt er koblet til udprøvningen.
Valg af omprøve: På Arts er der praksis om ét fag, én prøveform som følge af bekendtgørelsens krav til alignment, hensynet til de studerendes gennemførsel og uddannelseseftersynets bestemmelser om hensynet til ressourceforbruget i administrationen. Af denne grund og, da en mundtlig prøve kan gentages i sin fulde form som omprøve (inklusiv eventuelle forudsætningskrav på nær undervisningsdeltagelse) vil omprøven være identisk med den ordinære prøve.
Alignment mellem ordinær prøve og omprøve ved undervisningsdeltagelse som forudsætningskrav. Læs mere under formelle krav.

Ressourcemæssige overvejelser:

For studerende: Høj forud for eksamen. Kan i øvrigt variere fra seriøs undervisningsdeltagelse over hele semesteret, til intensiv, strategisk læseindsats op til eksamen.
For undervisere: Ressourcekrævende både i forberedelse og gennemførelse, men til gengæld er formativ feedback integreret i eksamen. Risiko for dårlig udnyttelse af ressourcer ved udeblevne studerende.
For administrationen: Ressourcekrævende i planlægningsfasen. Kompleksiteten øges, når der er tale om mange studerende, og flere eksaminatorer og/eller censorer. På store uddannelser hvor eksamen kommer til at løbe over mange dage, kan det være svært at få eksamensplanen til at gå op, hvis den studerende har andre prøver, som lægger beslag på eksamensdage.

Administrative og juridiske overvejelser:

Der angives prøvens sideantal, varighed, afgrænsning og detaljer for udlevering af spørgsmål/emne.
Prøvens varighed kan ikke overskride 7 dage.
Kan bedømmes bestået/ikke bestået eller efter 7-trinsskalaen
Intern censur eller ekstern censur

Revideret 26.04.2023

Pernille Risør Elving