Der kan være fordele og ulemper ved de forskellige prøveformer, så det er væsentligt, at du aktivt tager stilling til hvilken prøveform, der passer bedst til det enkelte fag, så valget af prøveform bliver en integreret del af, hvordan du planlægger, udfører og afprøver viden, færdigheder og kompetencer på alle taksonomiske niveauer.
Ved bestemmelsens af en prøveform er det vigtigt at overveje nedenstående:
Udprøvningsstrategi |
Ved valg af udprøvningsstrategi og dermed prøveform svarer du på spørgsmålet:
Opmærksomhedspunkt: En prøveform kan aldrig udprøve hele pensum for et fag. Man skal i udarbejdelsen af prøveformer i en studieordning dermed altid foretage et valg og et fravalg og dermed vælge en udprøvningsstrategi. Her vælges den strategi for udprøvning som udprøver de faglige mål og er sammenhængende til fagets formål. At en prøveform aldrig kan udprøve hele pensum kan imødekommes i undervisningen, hvor man kan arbejde systematisk med, og stille krav til, de aspekter af formålet og det indhold, der ikke er indeholdt i udprøvningen. |
Den ønskede studiestrategi hos den studerende |
Ved valg af den ønskede studiestrategi hos den studerende svarer du på spørgsmålet:
Opmærksomhedspunkt: Prøveformen er stærkt adfærdsregulerende for de studerendes studiestrategi. Prøveformen regulerer de studerendes adfærd i løbet af hele semesteret. Dette kommer til udtryk ved, at studerende vælger studiestrategier og tilegner sig den viden, de mener, de bliver bedømt på til eksamen. Læs mere om intenderede og ikke-intenderede studiestrategier under hver enkelt prøveform. |
Variation af prøveformer |
En variation af prøveformer gennem uddannelsen som helhed hjælper til at imødekomme, at ikke hele pensum kan udprøves i alle fag. En variation af prøveformer sikrer også mod en ensidig favorisering af udvalgte vidensformer, færdigheder og kompetencer og særlige studenterforudsætninger. En variation af prøveformer er samtidigt et juridisk krav. Det er svært præcist at beskrive grænserne for, hvornår en studieordning indeholder en passende variation af prøveformer. Dette vil bero på et skøn af det enkelte studieordningsforslag som foretages af SNUK, Studienævnet og Prodekanen. Som hovedregel kan man stræbe efter at benytte både skriftlige og mundtlige prøveformer på uddannelsen og generelt sprede sig så bredt som muligt udover de mulige prøveformer på Arts, såfremt det vil give mening for uddannelsens undervisnings- og arbejdsformer. På Arts er desuden krav om variation af prøveformer internt på det enkelte semester af hensyn til de studerendes studieintensitet og planlægning. |
Prøvens ressourceforbrug |
Studieordningens prøveformer skal være administrerbare og ressourceeffektive ift. eksamensplanlægning, underviseres tidsforbrug og de studerendes arbejdsbyrde. |
Alignment |
Princippet om alignment er centralt for udvikling af studieordninger, fordi det alt for ofte har vist sig, at det har været muligt for studerende at bestå prøver uden at have deltaget i undervisningen og uden at have en solid faglig forståelse. Alignment betyder, at der skal være sammenhæng mellem kvalifikationsrammen, en uddannelses kompetenceprofil, fagenes indhold, fagenes arbejdsform, fagenes faglige mål og prøveform med andre ord - alignment mellem alle studieordningens komponenter. Alignment er desuden et juridisk krav. |
