Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tjeklister

Tjeklister

Hvad skal en studieordningen indeholde?

Du kan bruge tjeklisten til at tjekke om den studieordning, du er i gang med at udarbejde lever op til alle gældende krav. Tjeklisten er udarbejdet på baggrund af relevante bekendtgørelserne for videregående uddannelser samt på baggrund af øvrige retningslinjer på Arts som f.eks. uddannelseseftersynet (læs mere her). Bemærk, at der gælder særlige regler for Uddannelsen i konferencetolkning (se bekendtgørelse) samt Erasmus Mundus uddannelser (se bekendtgørelse), som er underlagt yderligere bekendtgørelser.

Overordnede rammer

Studieordninger på Arts skal være:

  • langtidsholdbare og skal kunne holde til et fuldt gennemløb, før der foretages ændringer
  • ressourceeffektive for såvel administration og fagmiljø
  • fremme studieintensitet
  • formidle klart og tydeligt  

      Om uddannelsen

      • Studieordningen skal indeholde en beskrivelse af:
      1. uddannelsens formål,
      2. uddannelsens fag (indhold), og
      3. uddannelsens mål for læringsudbytte
      4. mulighed for beskæftigelse
      • Studieordningen skal desuden indeholde uddannelsens kompetenceprofil inddelt i kategorierne; viden, færdigheder og kompetencer (se mere her)
      • Kompetenceprofilen skal leve op til kvalifikationsrammen for videregående uddannelser.
      • Ved ændringer i studieordningen, skal det tjekkes at der fortsat er overensstemmelse mellem den overordnede kompetenceprofil og de faglige mål for de enkelte prøver.    

      Adgangskrav

      Bacheloruddannelse

      • Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen.

      • Adgangskravene fastsættes på www.bachelor.au.dk og fremgår ikke af studieordningen.

       Bachelortilvalg

      • Adgangskrav til bachelortilvalg skal fastsættes i studieordningen.

      Kandidatuddannelser

      • Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

      • Det skal fastsættes i studieordningen:

        • hvilke relevante bacheloruddannelser der giver adgang til optagelse på kandidatuddannelsen

        • hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag eller fagelementer og fagenes eller fagelementernes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

       Kandidattilvalg

      • Adgangskrav til kandidattilvalg skal fastsættes i studieordningen.   

      Masteruddannelser

      • Adgang til masteruddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst
        • en relevant bacheloruddannelse
        • en relevant professionsbacheloruddannelse
        • en relevant mellemlang videregående uddannelse
        • en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb
        • en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau
      • Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse
      • Hvis en deltidsuddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau.
      • Universitetet kan fastsætte, at ansøgere skal bestå en særligt tilrettelagt prøve.
      • Adgangskrav til uddannelsen skal fastsættes i studieordningen.    
       

      Overgangsregler, udfasningsplan og rammer for færdiggørelse

      Studieordningen skal indeholde:

      1. overgangsregler, som beskriver, hvordan studerende kan overflyttes fra ældre ordning til den nye ordning.

      2. en plan for, hvornår der sidste gang udbydes undervisning og eksamen i de enkelte fag på tidligere studieordning.

      3. rammer for færdiggørelse af uddannelsen.

      SNUK vil typisk komme med et udkast til disse bestemmelser.    

          Progression

          Bacheloruddannelse og bachelortilvalg

          • Uddannelsen skal være et afrundet forløb, der bygger på det niveau, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.
          • Uddannelsen skal tilrettelægges på en sådan måde, at den faglige sammenhæng og progression sikres.
          • Uddannelsens fag skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.
          • Der må ikke indgå progressionskrav i uddannelsen. Undtaget herfra er krav om sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne læse det materiale, der indgår i senere discipliner.    

          Kandidatuddannelser og kandidattilvalg

          • Uddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen.

          • Uddannelsen skal tilrettelægges sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres.
          • Uddannelsens fag, skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner.
          • Der må ikke indgå progressionskrav i uddannelsen. Undtaget herfra er krav om sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne læse det materiale, der indgår i senere discipliner.    

          Masteruddannelser

          • En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.
          • En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

          Struktur

          Bacheloruddannelse

          • Uddannelsen består af 180 ECTS-point (+ evt. propædeutik 30/60 ECTS), heraf 15 ECTS bachelorprojekt og mindst 10 ECTS valgfag samt et fag indeholdende uddannelsens videnskabsteori (typisk 10 ECTS studium generale).

          • En bacheloruddannelse består normalt af:

          • Centralt fag: 135 ECTS

          • Tilvalg: 45 ECTS

          • Der er dog enkelte undtagelser hvor et centralt fag har 180 ECTS og ikke noget tilvalg.

          • IV-fag placeres på 3. semester og vægter 10 ECTS (gradueret, intern)

           Bachelortilvalg

          • Tilvalgene består af 45 ECTS og har struktur af 15 ECTS på 5. semester. Særligt tilrettelagte bachelortilvalg har desuden en struktur på 6. semester på enten 3X10 ECTS eller 10 ECTS+20 ECTS.

          • Studieordninger bør i videst muligt omfang samordnes således, at strukturelle hindringer for samlæsning mellem bachelortilvalg og bacheloruddannelser undgås.  

          Kandidatuddannelser og kandidattilvalg

          Uddannelsen består af 120 ECTS-point.

          • A-linjer: Centralt fag: 120 ECTS

          • B-linjer: Centralt fag: 75 ECTS + Kandidattilvalg: 45 ECTS  (+ evt. rammeudvidelse (30 ECTS), hvis den studerende læser centralt fag på et andet hovedområde)

          • Profilsemesteret placeres på 3. semester og består normalt af følgende 3 valgmuligheder:

            • Profilfag (20 ECTS) + Specialeforberedende fag (10 ECTS)

            • Internationale valgfag (30 ECTS)

            • Projektorienteret forløb (30 ECTS) eller Projektorienteret forløb (20 ECTS) + Specialeforberedende fag (10 ECTS)

          • Kandidatuddannelserne på DPU samt kandidatuddannelser uden en adgangsgivende bacheloruddannelse har oftest ikke profilsemester på 30 ECTS, men i stedet en profil/valgfag på 10 ECTS.

          • Alle kandidatuddannelser skal indeholder specialeforberedende forløb på uddannelsens 3. semester – enten som del af 30 ECTS projektorienteret forløb, som 10 ECTS fag eller som del af et andet fag.    

           Kandidattilvalg

          • Kandidattiilvalgene består af 45 ECTS (+ evt. rammeudvidelse (30 ECTS), hvis den studerende læser centralt fag på et andet hovedområde)

          • Studieordninger bør i videst muligt omfang samordnes således, at strukturelle hindringer for samlæsning mellem kandidattilvalg og bacheloruddannelser/kandidatuddannelser undgås.   

          Masteruddannelser

          • Uddannelsen består af 60 ECTS-point og indeholder:

            • Et antal obligatoriske moduler svarende til 30-45 ECTS-point, der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.

            • Et afsluttende masterprojekt svarende til 15 ECTS-point, der inden for et af universitetet godkendt emne dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået.

            • Evt. 15 ECTS valgfrie fag eller egentlige specialiseringsmoduler. Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal masterprojektet udarbejdes inden for specialiseringen.

          • Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan også tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på 1 år.

          • Deltidsuddannelse skal tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsarbejde. 

          Fag og valgfag

          Fag og valgfag

            • Fag og valgfag kan vægte 10, 15, 20 eller 30 ECTS. Fagmiljøerne skal vurdere muligheden for at omlægge mindre fag til større fag af hensyn til de studerendes studieintensitet.

            • Alle fag og valgfag skal have angivet et langt navn på både dansk og engelsk uanset uddannelsens udbudssprog, da navnene bruges på de studerendes eksamensbevis.

            • Studieordningens fag og valgfag skal indeholde en beskrivelse af:

            1. fagets formål

            2. læringsudbyttet i form af præcise faglige mål (6-8 bullets) i form af viden, færdigheder og kompetencer samt og kriterier for vurdering af målopfyldelsen af de faglige mål.

            3. omfang angivet i ECTS-point.

            4. undervisnings- og arbejdsformer.

            5. tidsmæssig placering.

            6. evt. forudsætninger for deltagelse.


              Valgfag

              • Alle bachelor- og kandidatuddannelser skal indeholde mindst 10 ECTS valgfag. Med valgfag forstås, at den studerende kan vælge mellem mindst 2 udbud med 2 unikke sæt faglige mål. Der er ikke krav om valgfag på tilvalg og masteruddannelser.
              • Formidling omkring den studerendes valgmuligheder samt udvælgelseskriterier til valgfag skal fremgå af studieordningen. Herunder mulighed for valg af fag, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet.   

              Større skriftlige opgaver

              Bacheloruddannelse

              • Bachelorprojektet er obligatorisk, 15 ECTS, gradueret, ekstern og placeres på 5. semester og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne.
              • Universitetet godkender emneafgrænsningen for bachelorprojektet.
              • Prøveformen er fri hjemmeopgave. Ingen anden prøveform til omprøve.
              • Bachelorprojektet skal altid forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der skal angives, hvilke/t fremmedsprog resuméet kan eller skal skrives på (hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk eller svensk, kan resuméet skrives på dansk).
              • Bachelorprojektets samlede omfang skal fremgå, herunder resuméets omfang og, om resuméet indgår i bachelorprojektets samlede omfang.
              • Det skal endvidere angives i studieordningen, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen.
              • Den studerendes stave- og formuleringsevne skal altid indgå i bedømmelsen. I studieordningen skal der angives, hvorledes dette indgår.     

              Kandidatuddannelser

              • Specialet er obligatorisk, 30 ECTS, gradueret, ekstern og placeres på 4. semester og skal demonstrere den studerendes evne til at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne.
              • Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet
              • Prøveformen er typisk valgfri mellem tre typer:
              1. Monografispeciale (Fri hjemmeopgave)
              2. Produktspeciale (Fri hjemmeopgave med produkt og evt. mundtligt forsvar)
              3. Portfoliospeciale (Hjemmeopgave)
              • Specialet skal altid forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der skal angives, hvilke/t fremmedsprog resuméet kan eller skal skrives på (hvis kandidatspecialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk eller svensk, kan resuméet skrives på dansk).
              • Specialets samlede omfang skal fremgå, herunder resuméets omfang og, om resuméet indgår i specialets samlede omfang.
              • Det skal endvidere angives i studieordningen, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen.
              • Den studerendes stave- og formuleringsevne skal altid indgå i bedømmelsen. I studieordningen skal der angives, hvorledes dette.    
               

              Masteruddannelser

              • Masterprojektet er obligatorisk, 15 ECTS, gradueret, ekstern og placeres på 2. semester
              • Masterprojektet skal altid forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der skal angives, hvilke/t fremmedsprog resuméet kan eller skal skrives på (hvis kandidatspecialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk eller svensk, kan resuméet skrives på dansk).
              • Masterprojektet samlede omfang skal fremgå, herunder resuméets omfang og, om resuméet indgår i specialets samlede omfang. 
              • Det skal endvidere angives i studieordningen, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen.
              • Den studerendes stave- og formuleringsevne skal altid indgå i bedømmelsen. I studieordningen 

              Bedømmelse

              Bacheloruddannelse og bachelortilvalg

              • Maksimum 1/3 af uddannelsens samlede ECTS kan have bedømmelsen ”bestået/ikke bestået”, dvs.
                • maks. 45 ECTS på det centrale fag kan bedømmes ”bestået/ikke bestået”
                • maks. 15 ECTS på tilvalget kan bedømmes ”bestået/ikke bestået”
              •  Evt. propædeutik tælles ikke med i beregningen.    

              Kandidatuddannelser og kandidattilvalg

              • Maksimum 1/3 af uddannelsens samlede kan have bedømmelsen ”bestået/ikke bestået”, dvs
                • A-linje: Maks. 40 ECTS kan bedømmes ”bestået/ikke bestået”

                • B-linje: Centralt fag: Maks. 30 ECTS kan bedømmes ”bestået/ikke bestået”

                • Tilvalg: Maks. 10 ECTS kan bedømmes ”bestået/ikke bestået” (ved tilvalg med rammeudvidelse: maks. 20 ECTS)  

               

              Masteruddannelser

              • Maksimum 1/3 af uddannelsens samlede kan have bedømmelsen ”bestået/ikke bestået”, dvs:
                • maks. 20 ECTS kan bedømmes ”bestået/ikke bestået”

               

               

              Censur

              Bacheloruddannelse og bachelortilvalg

              • Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS bedømmes eksternt, dvs:

                • min. 45 ECTS på det centrale fag skal have ekstern censur
                • min. 15 ECTS på tilvalget skal have ekstern censur
              • Evt. propædeutik tælles ikke med i beregningen.

               

              Kandidatuddannelser og kandidattilvalg

              • Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS bedømmes eksternt, dvs:
                • A-linje: Min. 40 ECTS skal have ekstern censur
                • B-linje: Centralt fag: Min. 30 ECTS skal have ekstern censur
                • Tilvalg: Min. 10 ECTS skal have ekstern censur (ved tilvalg med rammeudvidelse: min 20 ECTS)    
               

              Masteruddannelser

              • Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS bedømmes eksternt, dvs.:

                • min. 20 ECTS skal have ekstern censur

              Prøver

              Generelt om prøver

              • Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsens fag eller fagelementer i studieordningen. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.

              • Der må ikke være valgfrihed mellem prøveformer inden for et fag.

              • Prøveformerne skal være beskrevet klart, præcist og entydigt.

              Variation af prøveformer

              • Uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer:

                • Der skal være alignment mellem kvalifikationsramme, kompetenceprofil, formål, faglige mål, undervisningsform og prøveformer (herunder omprøveformer)

                • Der skal være overensstemmelse mellem ECTS-vægt og arbejdsbelastning.

              Valg af prøveformer

              • Følgende prøveformer kan vælges: Fri hjemmeopgave (evt. med produkt), bunden hjemmeopgave, mundtlig (med eller uden forberedelse), mundtlig med synopsis, skriftlig under tilsyn, portfolio, undervisningsdeltagelse

              Særligt vedr. undervisningsdeltagelse

              • Undervisningsdeltagelse som prøveform: Bedømmes af underviseren (ingen censur) og med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

              • Krav til deltagelse i undervisning skal specificeres, gælder både omfang og indhold. Der skal defineres en omprøveform.

              • Forudsætningskrav i form af undervisningsdeltagelse: Krav til deltagelse i undervisning skal specificeres, gælder både omfang og indhold. Der skal defineres en omprøveform.

              Gruppeprøver

              • Ved gruppeprøver er der angivet relevante bestemmelser, herunder omfang. Det skal fremgå, at den enkelte deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan identificeres, at prøven bedømmes individuelt, og hvor stor en andel deltagernes fællesbidrag må udgøre.

              • Der er angivet, hvor mange studerende der kan være i en gruppe.

              • Ved mundtlig gruppeprøve er eksaminationens varighed tilpasset antallet af studerende.

              • Det skal være muligt at gå til omprøve individuelt. Ved prøver, hvor den ordinære prøve kun kan aflægges i grupper fastsættes derfor en omprøve med mulighed for aflæggelse af eksamen individuelt.

              Omprøver

              • Eksamensformer i forbindelse med reeksamination vælges ud fra en overvejelse over, at de skal være mulige at gennemføre på den (kortere) tid, der er til rådighed.

              Særligt for tilvalg

              • Krav til, at eksamen på 5. semester skal have karakter af portfolio-eksamen, eller en lignende eksamensform, der inddrager eksamen i undervisningsforløbet.

              Sprog

              Regler om læsning af tekster på fremmedsprog

              Det angives i studieordningen, hvorvidt der er krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter. 

              Eksamenssprog

              I studieordningen skal der angives fagenes eksamenssprog. Der gælder følgende regler for eksamens- og undervisningssprog ift., hvilket sprog uddannelsen er udbudt på:

              Uddannelses-
              eller linjesprog

              Undervisningssprog
              på et faget

              Den studerendes eksamenssprog på faget

               

               

              skal som udgangspunkt være:

              kan være:

              Dansk

              Dansk

              Dansk

              Engelsk hvis underviser tillader det

              Engelsk

              Engelsk

              Dansk, hvis underviser tillader det

              Engelsk

               

              Engelsk

              Engelsk

              Dansk, hvis underviser tillader det

              Projektorienteret forløb

              Projektorienteret forløb:

              • Såfremt en uddannelse indeholder projektorienteret forløb, skal studieordningen leve op til følgende krav:

                • Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag og afsluttes med en prøve. I studieordningen angives omfang i ECTS-point og mål for læringsudbytte.

                • Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret forløb opnår målene for læringsudbyttet. Endvidere giver universitetet den studerende faglig vejledning som led i forløbet.

                • Hvis et projektorienteret forløb foregår i tilknytning til områder uden for universitetet, skal forløbet godkendes af universitetet, inden den studerende påbegynder dette. I universitetets godkendelse indgår, at forløbet er fagligt relevant for uddannelsen og kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid.

              OBS! Der kan ikke indgå et projektorienteret forløb i masteruddannelser.

              Udlagt undervisning

              Udlagt undervisning.

              • Såfremt en uddannelse indeholder udlagt undervisning, skal studieordningen leve op til følgende krav:

                • Placeringen af uddannelsesdele angivet i ECTS-point, som skal gennemføres ved det danske universitet og ved uddannelsesstedet i udlandet.

                • Særlige regler om undervisning og afholdelse af eksamen m.v. for de uddannelseselementer, som gennemføres i udlandet.

              • Det danske universitet skal sikre, at:

                • tilrettelæggelsen m.v. af uddannelsen følger danske uddannelsesregler,

                • undervisningen i udlandet tilrettelægges særligt for de studerende, der er optaget på uddannelsen, herunder at det danske universitet bestemmer kravene til undervisningens faglige indhold og afholdelse af prøver m.v., og

                • udbuddet af den uddannelse, hvori indgår udlagt undervisning, annonceres tydeligt, sådan at ansøgere oplyses om, at en del af uddannelsens uddannelseselementer skal gennemføres i udlandet.

              • Ved udlagt undervisning kan der henlægges op til 60 ECTS-point af uddannelseselementerne på en bacheloruddannelse og op til 30 ECTS-point af uddannelseselementerne på en kandidatuddannelse.

              OBS! Der kan ikke indgå udlagt undervisning i masteruddannelser.    

              Uddannelser rettet mod undervisning i gymnasiale uddannelser

              Uddannelser rettet mod undervisning i gymnasiale uddannelser

              • Såfremt en uddannelse retter sig mod undervisning i gymnasiale uddannelser, skal studieordningen leve op til følgende krav:

                • Udbud af universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser skal sikre, at den studerende kan opnå faglig kompetence i to fag (centralt fag og sidefag) inden for fagrækken i de gymnasiale uddannelser, uanset ved hvilket universitet bachelor- og kandidateksamen er gennemført og bestået. Kandidaten skal dermed leve op til de faglige mindstekrav.

              OBS! Masteruddannelser kan ikke uddanne til gymnasiefagrækken og der er dermed ikke krav om at leve op til de faglige mindstekrav.