Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Viden, færdigheder og kompetencer

Viden, færdigheder og kompetencer

Det forventede læringsudbytte

Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser (se mere her) formulerer de studerendes læringsudbytte i tre overordnede kategorier; Viden, færdigheder og kompetencer. Læringsudbyttet skal angive, hvad der forventes af den studerende skal vide og kunne som resultat af en læringsproces, eksempelvis et fag eller som færdiguddannet fra uddannelsen. Læringsudbyttet skal dermed kunne udprøves gennem uddannelsens eksamener.

Beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer

Beskrivelsen af læringsudbyttet gennem viden, færdigheder og kompetencer har til formål at gøre undervisningens intention tydelig og samtidig skabe klarhed for de studerende omkring, hvad de kan blive udprøvet i til eksamen. Samtidig skal læringsudbyttet konkretisere for studieordningen aftagere, hvad den studerende forventes at kunne efter endt uddannelse. Nedenstående afgrænser og opsummerer definitionen af de tre kategorier:

Viden

Viden

Angiver viden om et emne, vidensniveauet og opnåede forståelse. Viden indebærer:

  • Type af viden: Er der eksempelvis tale om viden inden for teori, praksis, et fagområde, erhverv eller metode?
  • Kompleksiteten af denne viden: Hvor kompleks er denne viden samt i hvor forskellige og uforudsigelige situationer og sammenhænge skal forståelsen beherskes?
  • Forståelse: Evnen til at sætte sin viden i sammenhæng.

Eksempler:

Bacheloruddannelsen i filosofi (2018) i faget Etik:

redegøre for udvalgte positioner og teorier inden for normativ etik og metatetik og bedømme deres styrker og svagheder.

Kandidatuddannelsen i arkæologi (2019) i faget Arkæologisk dataanalyse og -præsentation:

reflektere kritisk over brugen af formaliserede analysemetoder i arkæologi.

Færdigheder

Færdigheder

Angiver, hvad den studerende kan gøre eller udføre. Færdigheder indebærer:

  • Type af færdighed: Er der eksempelvis tale om praktiske, teoretiske, kognitive, kreative eller kommunikative færdigheder?
  • Kompleksiteten af denne færdighed: Hvilken beherskelsesgrad forventes og hvilken type opgaveløsning skal færdigheden anvendes til?
  • Formidlingsevne: Evnen til at formidle eller diskutere med øje for kompleksiteten i budskabet, typen af målgruppe samt virkemidler.

Eksempler:
Bacheloruddannelsen i engelsk (2018) i faget: English linguistics 1: Levels of language:

applies linguistic theory and methods when describing and discussing concepts within and approaches to the study of the phonetics, phonology, morphology, semantics and syntax of the English language. 

Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi (2017), Faget Feltarbejde og analyse:

vurdere rækkevidden og karakteren af det empiriske materiale, samt dets betingethed af problemstillingen, de anlagte metoder og de teoretiske og metodologiske valg, som er truffet.

Kompetencer

Kompetencer

Angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller studiemæssig sammenhæng. Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og indebærer:

  • Type af sammenhæng: I hvilke typer af arbejds- og/eller studiemæssig sammenhæng skal viden og færdigheder bringes i spil? 
  • Kompleksitet af kompetence: I hvor høj grad skal viden og færdigheder anvendes i disse sammenhænge? Og hvor uforudsigelige og foranderlige er disse sammenhænge?
  • Samarbejde og ansvar: Evnen til at indgå i samarbejde og tage ansvar for eget og andres arbejde.

Eksempler:

Bacheloruddannelsen i dramaturgi (2018):

kritisk og konstruktivt vurdere betydningen af egen rolle i og bidrag til en skabende teaterproces.

Kandidatuddannelsen i lingvistik (2017) i faget Multilingualism and second language, quantitative approaches:

structure complex information on multilingual and second language contexts clearly to make it available to a broader public.

 

Taksonomier for læring

Udarbejdelse af de faglige mål og beskrivelsen af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer kan understøttes gennem taksonomisk klassificering. Taksonomier for læring kan anvendes til at sikre systematisk beskrivelse af stigende kompleksitet i de studerendes præstation og være en hjælp til at konkretisere målene. Afhængig af, hvad de studerende skal præstere, fx om faget skal fremme og udprøve den studerendes viden (kognition), handling (psykomotorik) eller holdning (affektion), kan man lade sig inspirere af forskellige taksonomier. Nedenfor gennemgås de mest gængse og anvende taksonomier til beskrivelse af de studerendes læring.

Kognitive mål

Blooms taksonomi

Blooms kognitive taksonomi beskriver den studerendes intellektuelle viden, mentale færdigheder og processer. Taksonomien kan bruges til at vurdere den studerendes vidensform inden for de 6 niveauer, som strækker sig fra den simple viden til den mere komplekse viden.

SOLO-taksonomi

SOLO-taksonomien er en struktur for observeret læringsudbytte, der viser graden af kompleksitet i den studerendes forståelse af emnet.

  

Psykomotoriske mål

Simpsons psykomotoriske taksonomi

Simpsons psykomotoriske taksonomi beskriver den studerendes fysiske færdigheder, og kan bruges til at bedømme det, der kan iagttages i handlingen hos den studerende. Taksonomien har seks niveauer, der illustrerer i hvilken grad den studerende udfører færdigheden, fra ikke at udføre den, til at have en automatiseret udførelse.

Affektive mål

Krathwohls affektive taksonomi

Krathwohls affektive taksonomi beskriver den studerendes udvikling i holdninger og følelser, der knytter sig til det, der skal læres. Taksonomien har 5 niveauer, der går fra en neutral reaktion til en stærkere og mere personligt engagement, hvorfor taksonomien kan bruges i holdningsmæssige sammenhænge, hvor den studerendes værdigrundlag og personlig værdiorienteret adfærd skal udprøves.